Habitushuset Rønnebærkæret

Antal pladser

2
Godkendt jf. SEL §§ 104, 107 & 108

Normering

Tæt personale af en til to medarbejdere

Døgnpersonale

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt

Visitation

Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk

HabitusHuset
Rønnebærkæret

HabitusHuset Rønnebærkæret ligger placeret i Greve Strand i et rækkehuskvarter. Botilbuddet består af to lejligheder, der er ca. 50-55 m2. Derfor er der også kun plads til to beboere på dette botilbud. Hver beboer har deres eget køkken, badeværelse, stue og soveværelse. Til hver lejlighed hører der ligeledes en hyggelig lille have til samt en lille terrasse.

I hver lejlighed er der ligeledes en fællesstue, som deles med medarbejderne, der hjælper beboerne i deres hverdag.

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt. Overfor botilbuddet ligger der en lille sø, hvor der er placeret bænke rundt omkring. Her er der rig mulighed for at sidde og slappe af og betragte naturen. Der ligger ligeledes en fodboldbane, hvor man kan udføre diverse aktiviteter. HabitusHuset Rønnebærkæret ligger placeret ca. halvanden kilometer fra Greve station og Greve Midtbycenter, hvor man kan købe ind i diverse butikker og spise på hyggelige caféer. Botilbuddet ligger ligeledes blot to en halv kilometer fra Greve Strand, hvor man kan bade og gå lange ture langs stranden.

Se vores ydelsesbeskrivelser her:

Ydelsesbeskrivelse §104

Ydelsesbeskrivelse §§107-108

Pædagogiske metoder og individuelle behov

Beboerne i Habitus har ofte gennemgribende udviklingsforstyrrelser og komorbide diagnoser. Beboerne har derfor ofte tillægsdiagnoser såsom  ADHD, angst, OCD, mental retardering, søvn- og spiseforstyrrelser, depression, epilepsi osv.

Alle vores borgere har unikke behov. Vores arbejde i Habitus går derfor ud på at arbejde ud fra den enkelte borgers kompetencer og ressourcer, da vi ønsker at skabe en hverdag med mest muligt livskvalitet for den enkelte.

Der udarbejdes udviklingsplaner, hvor der årligt opsættes mål, delmål samt vælges pædagogiske metoder til arbejdet hermed. Disse udviklingsplaner tager afsæt i borgers egne ønsker, samt kommunens bestilling. HabitusHuset inviterer kommunen til udviklingsplan møde én gang årligt og fremsender dagsorden forinden.

Hvis kommunen vurderer, at der skal afholdes hyppigere opfølgningsmøder, imødekommes dette af Habitus.

Personalet på Rønnebærkæret

Som udgangspunkt er normeringen 1:1., altså 1 personale til 1 beboer både i dag- og aftentimerne. I nattetimerne er der altid vågen nattevagt til stede samt mulighed for at tilkalde mere personale.

Vi arbejder altid for at øge individets livsduelighed ved at træne dagligdagsgøremål – altid med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og kompetencer. Alt fremskridt er godt, og vi holder fast i, at selv de mindste dagligdagssejre er vigtige.

For at sikre at alle beboere i Habitus bliver mødt med de samme høje pædagogiske færdigheder, gennemgår alt personale den samme oplæring, når de bliver ansat i Habitus. På den måde sikrer vi, at alle nye medarbejdere har den nødvendige faglige ballast. Du kan læse mere om, hvordan vi ansætter og onboarder nyt pædagogisk personale i videoen her.